Brug af Turnitins LTI-integration

Din Turnitin-licens er designet for at give din organisation mulighed for at få kontrol over plagiering. Du har adgang til en intuitiv lighedsrapport, der giver tekstmatches og en indikativ lighedsscore. Ved at bruge vores LTI-integration kan din Turnitin-licens nemt inkorporeres i din institutions akademiske integritetsstrategi.

Vi understøtter de nyeste samt én tidligere version af Chrome, Firefox, Safari og Microsoft Edge.

Konfiguration i Turnitin

For at konfigurere din LTI-integration skal du generere din nøgle og hemmelighed. Hvis dit LMS anvender andre begreber end "nøgle" og "hemmelighed" for LTI-konfigurationer, skal du se tabellen herunder med tilsvarende begreber. Tjek derefter de hurtige trin til, hvordan du genererer dine nøgler og hemmeligheder.

Turnitin terms Blackboard terms Brightspace (D2L) terms Canvas terms Moodle terms Sakai terms Schoology terms
Key Tool Provider Key Account ID Consumer Key Consumer Key Remote Tool Key Consumer Key
Secret Tool Provider Secret Shared Key Shared Secret Consumer Key Remote Tool Secret Shared Secret

 

 

 

 

 

 

 

  1. I administratorområdet skal du vælge fanen Integrationer. I dette område finder du alle de aktuelle integrationer, der er aktive på kontoen.
  2. På siden Integrationer skal du vælge knappen Generer LTI-omfang øverst til højre. Et modul Generer nyt LTI-omfang popper op.

  3. I modulet skal du skrive det navn, du vil bruge til at identificere SimCheck LTI-værktøjet på siden Administratorindstillinger. Klik derefter på Næste. Der vises et modul Opret API-nøgle.

    Bemærk, at det LTI-omfang og de nøglenavne, du vælger i trin 4 og 5, kun vises på din side Administratorindstillinger, så du kan bruge forskellige navne til at identificere SimCheck LTI-værktøjet i dit LMS, hvis du vil.

  4. I modulet Opret API-nøgle skal du skrive det navn, du vil bruge til at identificere din SimCheck LTI-værktøjsnøgle på siden Administratorindstillinger. Klik derefter på Opret og Vis. Der vises et andet modul med din nye nøgle og hemmelighed.

    Af hensyn til din sikkerhed bliver hemmeligheden kun vist én gang. Husk at kopiere og gemme din hemmelighed et sikkert sted!

  5. Nu hvor du har din nye nøgle og hemmelighed, skal du logge på dit LMS for at fuldføre konfigurationen af dit SimCheck LTI-værktøj.

 

Administration af eksisterende konfigurationer

Du kan oprette flere nøgler til dit omfang. For at oprette flere nøgler skal du vælge Opret ny nøgle til højre for dit omfang.

Når dit omfang har en eller flere nøgler, kan du se dem ved at vælge pilen til venstre for dit omfang.

Du kan skifte din nøgles status med kontakten.

Hvis du ændrer din nøgles status til "Fra", vil du ikke længere kunne konfigurere en integration med denne nøgle. Enhver eksisterende integration, der anvender denne nøgle, vil ikke længere virke, så længe denne nøgle forbliver deaktiveret.

Vælg papirkurven for at slette en nøgle permanent.

Når først du har slettet din nøgle, kan den ikke gendannes. Enhver integration, du har konfigureret med denne nøgle, vil ikke længere virke.

Konfiguration i (D2L) Brightspace

  1. Log på D2L (Brightspace) som administrator.

  2. Klik på tandhjulet for at gå til dine Administratorværktøjer.

  3. I dine Administratorværktøjer skal du vælge Fjernplugins. Dette fører dig til siden Administrer fjernplugins.

  4. På siden Administrer fjernplugins skal du klikke på knappen Nyt fjernplugin. Dette fører dig til siden Opret et nyt fjernplugin.

  5. På siden Opret et nyt fjernplugin skal du vælge "Quicklink (CIM)" på rullelisten Plugintype.

  6. I feltet Navn skal du skrive navnet på dette værktøj, som skal vises for brugere.

  7. Derefter skal du i sektionen Startpunkt skrive følgende URL: https://{din-lejer}.turnitin.com/lti/launch/inbox

    Sørg for at erstatte teksten i klammeparentes med din institutions lejer. Se tippet nedenfor, hvis du er usikker på din lejer.

    I den brugerdefinerede URL, som din institution bruger til at logge på Turnitin, er din lejer den tekst, der kommer efter "https://" og før ".turnitin.com." Hvis din URL f.eks. er https://southwestern-place-university.turnitin.com, er din lejer southwestern-place-university. Så vil din startpunkts-URL være https://southwestern-place-university.turnitin.com/lti/launch/inbox.

  8. I felterne LTI-nøgle og LTI-hemmelighed skal du skrive den nøgle og hemmelighed, du oprettede i Turnitin.

  9. For OAuth-signaturmetoden skal du vælge "HMAC-SHA1" på rullelisten.

  10. (VALGFRIT) Under den kan du tilføje beskrivelser og/eller ikoner for værktøjet, hvis du vil.

  11. Under Gør tilgængelig for: skal du vælge feltet/felterne ved siden af alle relevante Org-enheder eller klikke på knappen Tilføj Org-enheder for at tilføje flere.

  12. Klik på Gem, når du har foretaget dine valg.

  13. Dit LTI-værktøj er blevet tilføjet som et fjernplugin-quicklink. Fortsæt nu til den næste sektion i denne vejledning for at konfigurere værktøjet som en aktivitet, som instruktører eller andre administratorer kan bruge, når de opretter opgaver.

 

Tilføjelse af LTI-værktøjet som en aktivitet

Sørg for, at du har fuldført alle trinnene herover for at føje LTI-værktøjet til dit LMS, før du starter trinnene nedenfor.

  1. Klik på tandhjulet for at gå til dine Administratorværktøjer.

  2. I dine Administratorværktøjer skal du klikke på Eksterne læringsværktøjer. Dette fører dig til en tabel over eksterne værktøjslinks i din institution.

  3. Over listen skal du vælge Administrer værktøjsleverandører. Dette fører dig til en tabel over værktøjsleverandører i din institution.

  4. Find værktøjsleverandøren for Turnitin LTI-værktøjet i venstre kolonne. Vælg pilen ned ved siden af den for at vise rullelisten. Vælg Rediger værktøjsleverandør på rullelisten. Dette fører dig til siden Rediger værktøjsleverandør.

  5. På siden Rediger værktøjsleverandør under Sikkerhedsindstillinger skal du markere felterne ved siden af "Send LTI-bruger-id og LTI-rolleliste til værktøjsleverandør" og "Send brugernavn til værktøjsleverandør".

  6. Under Gør værktøjsleverandør tilgængelig for: skal du sikre dig, at alle relevante Org-enheder er valgt, eller klikke på knappen Tilføj Org-enheder for at tilføje flere.

  7. Klik på Gem og Luk, når du har foretaget dine valg.

  8. Det var alt! Dit Turnitin LTI-værktøj er nu synligt som en Eksisterende aktivitet, som instruktører eller administratorer kan bruge, når de opretter opgaver.

Konfiguration i Blackboard

  1. Log på som Blackboard-administrator på normal vis.
  2. Gå til dit Administratorpanel.

  3. Vælg LTI-værktøjsleverandører i sektionen Integrationer. Dette fører dig til din side med tilgængelige LTI-værktøjsleverandører.

  4. Vælg Registrer leverandørdomæne.

  5. Under Status for leverandørdomæne skal du bruge denne som leverandørdomænet: https://{din-lejer}.turnitin.com

    Sørg for at erstatte teksten i klammeparentes med din institutions lejer. Se tippet nedenfor, hvis du er usikker på din lejer.

    I den brugerdefinerede URL, som din institution bruger til at logge på Turnitin, er din lejer den tekst, der kommer efter "https://" og før ".turnitin.com." Hvis din URL f.eks. er https://southwestern-place-university.turnitin.com, er din lejer southwestern-place-university.

  6. Sørg for, at "Godkendt" er markeret for Status for leverandørdomæne.
  7. Der kræves ingen sekundære værtsnavne, så du kan lade feltet stå tomt.

  8. Vælg "Indstil globalt" for Standardkonfiguration.
  9. Skriv derefter den nøgle og hemmelighed, som du eller en anden administrator i din institution har genereret i Turnitin.
  10. Derefter kræves der ingen brugerdefinerede parametre, så feltet kan efterlades tomt.

  11. For Send brugerdata skal du vælge "Send brugerdata over enhver forbindelse."

  12. For Brugerfelter at sende skal du markere alle felterne (rolle i kursus, navn og mailadresse).

  13. Vælg "Ja" for Tillad tjenesteadgang ved medlemskab.

  14. Vælg Send. Ta-da! Dit Turnitin LTI-værktøj er blevet tilføjet.

  15. Fortsæt til den næste sektion i denne vejledning for at fuldføre din LTI-konfiguration.

 

Administration af din LTI-placering

Sørg for, at du har fuldført alle trinnene herover for at føje Turnitin LTI-værktøjet til dit LMS, før du starter trinnene nedenfor.

  1. Som Blackboard-administrator skal du gå til din liste over tilgængelige LTI-værktøjsleverandører.

    • Hvis du lige har fuldført trinnene i vejledningssektionen ovenfor, er du sandsynligvis stadig på siden med tilgængelige LTI-værktøjsleverandører.

    • Hvis du er navigeret væk, kan du komme tilbage sådan her: Administratorpanel > Integrationer > LTI-værktøjsleverandører
  2. På siden LTI-værktøjsleverandører skal du markere feltet ved siden af det Turnitin LTI-værktøj, du har oprettet. Der vises en pil ned.

  3. Klik på pilen ned for at vise værktøjets menu.

  4. I værktøjets menu skal du vælge Administrer placering. Dette fører dig til siden Administrer placeringer.

  5. På denne side skal du klikke på linket Opret placering.
  6. I feltet Navn skal du skrive det navn, som dine instruktører og studerende skal se (f.eks. Turnitin).
  7. Tilføj en beskrivelse til værktøjet, hvis du vil.

  8. Skriv et stikord for at hjælpe med at identificere placeringen (f.eks. turnitin-Turnitin eller turnitin-similarity).

  9. Vælg "Ja" for Tilgængelighed.

  10. Vælg "Værktøj til kursusindhold" for Type. Markér derefter felterne for "Understøtter dybe links" og "Tillader karaktergivning".

    Ved at vælge "Understøtter dybe links" kan instruktører og kursusoprettere starte LTI-værktøjet og tilføje indhold fra værktøjsleverandøren i stedet for at tilføje indhold fra Blackboard Learn-grænsefladen. Hvis værktøjsleverandøren er konfigureret på en sådan måde, at instruktøren kan vælge flere stykker indhold i en enkelt import, kan dette værktøj spare tid og forenkle workflowet.

  11. For Oplysninger om værktøjsleverandør skal du bruge denne som værktøjsleverandør-URL'en: https://{din-lejer}.turnitin.com/lti/launch/inbox

    Sørg for at erstatte teksten i klammeparentes med din institutions lejer. Se tippet nedenfor, hvis du er usikker på din lejer.

    I den brugerdefinerede URL, som din institution bruger til at logge på Turnitin, er din lejer den tekst, der kommer efter "https://" og før ".turnitin.com." Hvis din URL f.eks. er https://southwestern-place-university.turnitin.com, er din lejer southwestern-place-university. Så vil din værktøjsleverandør-URL være https://southwestern-place-university.turnitin.com/lti/launch/inbox.

  12. Din Værktøjsleverandørnøgle og Værktøjsleverandørhemmelighed bør allerede være udfyldt, hvis du tilføjede dem, da du tilføjede Turnitin LTI-værktøjet. Hvis de ikke er udfyldt, kan du tilføje dem her nu.
  13. Der kræves ingen brugerdefinerede parametre, så feltet kan efterlades tomt.

  14. Klik på knappen Send. Det var alt! Nu er du klar til at oprette et kursus til dine instruktører og studerende.