Adgang til din lighedsrapport

Ligesom med andre Turnitin-opgaver vil Turnitin LTI-opgaver også give dig en lighedsrapport med en overordnet lighedsscore og en oversigt over, hvilke filer fra Turnitin-databaser der matchede dele af din. Se de hurtige trin og oplysninger nedenfor for at se, hvordan du åbner din lighedsrapport på en Turnitin LTI-opgave, og for bedre at forstå, hvad der sker, hvis du ikke kan se din lighedsscore.

Gå til lighedsrapporten

1. Log på dit universitets administrationssystem eller LMS (f.eks. Blackboard eller Moodle), som du plejer.

2. Gå til dine kurser og lister over opgaver i dit LMS.

3. Åbn den Turnitin-opgave, du vil se. Dette fører dig til en side med et afleveringsfelt med detaljer om det arbejde, du har afleveret til opgaven.

4. Under overskriften Lighed på dit afleveringsfelt kan du se din farvekodede lighedsscore. Klik på din score for at åbne din lighedsrapport. Hvis du ser andet end din score der, skal du se næste afsnit i denne vejledning.

Se Fortolkning af lighedsscoren for at hjælpe dig med at forstå, hvorfor du fik den score, du fik, og for at finde ud af, hvad du ser på din lighedsrapport.

Forstå, hvad der sker, hvis du ikke kan få adgang til din rapport

● Hvis du ser "Behandler" på dit afleveringsfelt, er Turnitin ikke færdig med at kontrollere din aflevering for lighed med andre filer endnu. Kom tilbage om nogle minutter.

● Hvis du ser "Tilgængelig på [opgavens afleveringsfrist]" på dit afleveringsfelt, skal du vente til den dato, der står der (opgavens afleveringsfrist), for at se din lighedsrapport.

● Hvis du ser "Kunne ikke behandle" eller "Udløbet" på dit afleveringsfelt, har Turnitin nole problemer med at generere din lighedsrapport. Bare rolig. Tag et skærmbillede af det, du ser, send en mail til din instruktør for at underrette denne, og inkluder skærmbilledet i din besked.